FAMILIEOPSTILLING
- En vej til indsigt -
FAMILIEOPSTILLING
ÅBNE SØNDAGE - 2026 & 2027
Hen over efteråret og foråret inviterer jeg til en række søndage med familieopstilling i Højbjerg, Århus. Dagene er for dig, der er nysgerrig på arbejdet med familieopstilling – uanset om du har erfaring med metoden eller møder den for første gang.
Måske er der en relation, der bliver ved med at gøre ondt. Et mønster, du gentager, uden helt at forstå hvorfor. En familiedynamik, der fylder mere, end du ønsker. Eller måske mærker du blot en længsel efter større klarhed, ro eller forståelse.
Hver søndag begynder med en kort introduktion til familieopstilling, så alle har et fælles udgangspunkt. Herefter arbejder vi med de opstillinger, der kalder på opmærksomhed i gruppen.
Du kan deltage på to måder:
- Med egen opstilling, hvor du bringer et tema, du ønsker at undersøge.
- Som repræsentant, hvor du indgår i andres opstillinger.
Begge roller opleves ofte som meningsfulde og dybt berørende. Mange fortæller, at de får indsigter og oplever bevægelser i deres eget liv – også når de ikke selv har en opstilling på gulvet.
Kommende datoer
2026
- D. 11. oktober kl 10-17
- D. 22. november kl 10-17
2027
- D. 10. januar kl 10-17
- D. 7. februar kl 10-17
- D. 7. marts kl 10-17
- D. 4. april kl 10-17
- D. 2. maj kl 10-17
- Juni – dato annonceres senere
ET TRYGT OG NÆRVÆRENDE RUM
Du behøver ingen erfaring for at deltage. Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at være en del af et trygt fællesskab, hvor vi møder det, der viser sig, med respekt og åbenhed.
Her handler det ikke om at fikse eller løse hinandens udfordringer. Familieopstilling giver mulighed for at lade det, der ønsker at komme frem, få plads – og lade de bevægelser, der opstår, udfolde sig i deres egen form. En mulighed for at se noget, vi måske normalt ikke har adgang til.
Med min baggrund indenfor Integral Hypnoterapi og Familieopstilling holder jeg rummet og faciliterer processen gennem dagen. Der vil være plads til spørgsmål og delinger, men ofte lader vi opstillingerne tale for sig selv uden at analysere eller evaluere dem.
INSPIRATION
OM FAMILIEOPSTILLING
Familieopstilling er en terapeutisk metode inspireret af den tyske terapeut Bert Hellingers arbejde med relationer, familier og de mønstre, vi bærer med os gennem generationer.
I en familieopstilling tager vi udgangspunkt i et tema, en relation eller en problematik, du ønsker at undersøge. Andre deltagere kan blive inviteret til at repræsentere personer eller elementer i dit system og placeres i rummet. Herfra lader vi opstillingen udfolde sig og er nysgerrige på de fornemmelser, relationer og bevægelser, der viser sig.
Det særlige ved familieopstilling er, at vi ikke nødvendigvis forsøger at forstå eller analysere alting med hovedet. I stedet arbejder vi med det, der bliver synligt og mærkbart i rummet. Det kan give nye perspektiver på relationer og mønstre, som ellers kan være svære at få øje på.
Du behøver ikke kende metoden på forhånd eller vide præcis, hvad der skal ske. Du kan komme med et konkret tema, eller du kan deltage som repræsentant og opleve metoden derfra.
Praktisk
- Underviser: Cecilie Lanken
- Tid: Kl 10-17
- Frokostpause: kl 13-14
- Hvor: Salen, Antroposofisk Hus, Rosenvangs Allé 251, 8270 Højbjerg.
- Pris: 975 kr inklusiv te/kaffe/frugt.
- Medbring: Din egen madpakke til frokost.
- Parkering: Gratis parkering i nærheden.
Du kan tilmelde dig alle eller enkelte søndage – alt efter hvordan du vil fordybe dig i arbejdet med Familieopstilling.
EARLY BIRD: Hvis du tilmelder dig alle 8 søndage inden d. 1. oktober, kan du få en særpris på kun 5800 kr i alt! Dette kan betales i 2 rater. Skriv til mig, hvis du er klar til det hele og ønsker denne model.
Kontakt: cecilie@newbeginnings.dk